28.5.22.
Carla blev Dansk Champion den 28.5.22 på DKK udstillingen i Vilhelmsborg, Århus.
18.9.22.
Carla blev Landessieger Rendsburg 2022.
24.4. og 25.4.21.
Endelig kunne vi komme til udstilling igen. Det var dejligt. Pga. restriktionerne blev udstillingen opdelt således, at varianterne blev bedømt hver for sig. Ligeledes måtte man kun være en mand pr. hund, så ingen tilskuere.
Begge dage skulle Carla bedømmes i gruppe 2, ca ved middagstid. Vejret var dejligt, lidt blæsende men med solskin.
Første dag skulle Carla bedømmes i åben klasse. Her blev det til Exc. 2, CK. Dagen efter var det brugsklassen hun stillede op i. Her blev det til Exc. 1, CK, Cert. BTK 2. Kritikkerne kan læses på Hundeweb.dk/resultater.
8.4.21.
Berta og Carla er stolte over, at have modtaget "Die Verdienstnadel des DTK in Bronze" fra vores tyske klub i Probsteierhagen.
22.7.20.
Carla har været i Sverige til sporprøve i åben klasse. Hun fik en flot 1. præmie. Gik sporet på 17 min.
23.3.20. Vi har været til en del skuer og udstillinger med Berta og Carla. Det er gået rigtig godt. Berta havde ikke glemt, hvordan man går i ringen, men Carla er stadigvæk en del hurtig i ringen. Det er trods alt bedre, end hun skal trækkes rundt. På med løbeskoene!!! Træningen i "rød stue" hos Kirsten i Nim er uundværlig. Her lærer hundene at begå sig sammen med mange andre forskellige hunde. God træning.
Først i marts måned var Carla i Snogeholm i Sverige, for at se om hun kunne klare en anlægsprøve/spor. Hun bestod. Gik sporet på 10 min. Hun skulle holdes lidt tilbage i begyndelsen ( farten igen), men ellers gik hun superflot.
I skrivende stund er aktivitetsniveauet lig nul. Vi træner indkald, dæk osv. herhjemme i haven og indenfor. Går ture i god afstand fra andre.
Glæder os til at komme til træning igen, når verden igen er virusfri.
26.1.20. Der er næsten gået 6 mdr. hvor vi ikke har skrevet noget om hundene. De har det godt. Carla er nu 11 mdr. og meget fræk. Hun jagter de andre hunde, især vil hun gerne løbe efter sin mormor, Nana. Vi har gået til hvalpetræning. Der hvor vi trænede er lukket og flyttet til en anden by, hvor de vil få mere udenomsplads. Det hold vi gik på, er ikke flyttet med. Det er ærgerligt, for det var en utrolig god træning, ikke mindst var træneren meget dygtig. Hun flyttede desværre ikke med. Vi har fået nogle redskaber, som vi kan træne herhjemme, bl.a. baljetræning, bliv øvelser, dæk øvelser, indkald mm. Det kan alle hundene godt lide.
Carla og en gang imellem Berta, er til ringtræning hos Kirsten i Nim. Det giver godt. Mange forskellige racer.
Carla har også trænet en del spor, som hun er rigtig god til.
Vi har deltaget i en del skuer arrangeret af DKK. Det er en god måde at træne både ring og borde.
Den 9.2.20 tager vi til DKK udstilling i Fredericia, da er konkurrencen større, end til skuerne.Så må vi se, hvad det bringer.
8.8.19. Carla har været i skoven og prøvet kræfter med spor. Hun søgte rigtig godt, med lidt udsving undervejs. Men da det er første gang, er det ok. Hun bar stolt løbet tilbage. Vi har også været på udstilling i Horne. Det var overvældende. Så mange hunde af forskellige racer. Det tog hun i stiv pote, men der var nogle, der fik et bjæf med på vejen. Se videoerne fra sporet under fælles videoerne.
15.7.19. Der er nu gået en rum tid , siden jeg sidst har skrevet på siden. Der er lagt et par billeder og lidt video ind. Ligeledes er resultaterne opdateret. Vi har ikke været så aktive mht. udstillinger og prøver. Der har været nok at se til med de små og nu med Carla, som udvikler sig til en dejlig fræk dame. Hun klarer sig godt, sammen med de andre, men bliver også sat på plads. Sådan skal en gravhund være!
Hendes vægt er nu 6,5 kg.
Den 28.2.19 har Berta født 5 hvalpe, 3 tæver og 2 hanner. Alt gik planmæssigt. Første hvalp kom kl. 5.45 og sidste hvalp kom kl. 12.45.
De vejer fra 280 gr. til 360 gr. Så de har en god størrelse.
Berta er god til at passe sine hvalpe.
Læs og se mere under hvalpe og billeder.
Nu nærmer tiden sig.
Billedet til venstre er fra den 18.2.19. Det midterste og det til højre er fra 22.2.19..
Hun er fit og har lige været i hundeskoven, med alle de andre gravhunde. Hun løb ikke så stærkt mere, men var alligevel i bevægelse hele tiden. Vi glæder os.
Berta har været på besøg hos Markvangens Dirk, DK04223/2012, (kaldet Skipper) og vi forventer hvalpe sidst i februar 2019.
Skipper er en dejlig hund med et godt temperament. Han er endvidere en fantastisk jagthund og kærlig familiehund.
Berta og Skipper er begge øjenundersøgt uden anmærkninger og testet fri for CRD-PRA (NPHP4).
DDH udstillling i Nyborg den 10.3.2018.
Så var vi igen til udstilling med Nana og Berta. Denne gang en enkelt udstilling. Der var en del gravhunde med, og vi hyggede os, som vi plejer. Med masser af sjov og grin. Det gik rigtig godt for både Nana og Berta. De fik begge gode kritikker.
Nana og Berta med de vundne pokaler og rosetter i Nyborg, den 10.3.2018.
Dobbeltudstilling i Bøgeskovhallen, Fredericia den 20.1.2018.
Atter en dobbeltudstilling. Igen havde vi Nana og Berta med. Denne gang var vi rigtig mange gravhundefolk afsted. Endnu en dejlig dag i hundenes tegn. Nana og Berta lader til at nyde det, når vi er afsted på udstillinger. Nana har haft en pause på nogle år, hvor hun ikke var med. Men jeg skal love for, hun nyder det nu. Til denne udstilling var der både store og små hunde med.
Dobbeltudstilling i Nyborg den 9.12.2017.
Vi havde både Nana og Berta med til Nyborg. Det var en meget hyggelig dag. Juleafslutning med juleoptog og det hele og slikposer til børnene. Det var en meget lang dag, men vi fik snakket med en hel del hundeejere. Cafeteriet lukkede kl. 14.30, da der skulle være julefrokost, så ingen mad efter det tidspunkt. Da vi var fædige med udstillingen mødtes mange af deltagerne på McD lige i nærheden. Vi fik noget at spise og så gik turen til Vejle. Alt i alt en dejlig dag, trods forsinkelserne.
DTK udstilling i Stolpe i Tyskland den 3.12.2017.
Juleudstilling i vores tyske gravhundeklub Gruppe Propsteierhagen blev afholdt hos Günther i Stolpe. Altid en hyggelig afslutning på året der er gået. Vi havde Berta med, og hun fik Vorzüglich. Der var ca. 55 gravhunde med, alle varianter. Så der var trængsel i Günthers Partystube. Alt blev afviklet i god ro og orden. Efter udstillingen var der kaffebord med lagkage til klubbens medlemmer. Derefter gik turen atter nordpå, efter en lang dag i det tyske.
Udstilling i Nyborg, den 5.11.2017.
Berta og Nana har været til udstilling i Nyborg, den 5.11.17. Det var en dejlig dag sammen med hundevenner. Nana fik SCAC-B og blev bedste senior og Berta fik Exc., Cert. i Bronze,BRCH, og BIM.
Gravprøve, BhFK 95, i Gruppe Probsteierhager i Tyskland. 21.10.2017.
Berta har været til gravprøve. Til træningerne op til prøven, havde Berta været god. Men på prøvedagen glippede det for hende. Hun bestod ikke prøven. Der er en ny prøve næste år, så håber vi det går bedre. Alt i alt en dejlig og lang dag sydpå. Efter prøven spiste vi sammen med de andre deltagere. Snakken gik på kryds og tværs. Vi grinede meget af de jokes vores tyske venner kunne fyre af. Det var en meget hyggelig dag.
Udstilling i Ødsted den 7. og 8.10.2017.
Vi havde nogle rigtig dejlige dage i Brunmosehallen i Ødsted. Lørdag var der dobbeltudstilling. Rigtig mange hunde i alle størrelser var repræsenteret. Stemningen var helt i top. Vi snakkede med mange forskellige hunde og deres ejere. Alt foregik i en positiv ånd. Vi havde det enormt hyggeligt. Søndag var der kun en udstilling, da var antallet af hunde reduceret en del. Vi fik nogle rigtig gode kritikker på vores hunde. Det resulterede i mange flotte placeringer. Bl.a. 3 danske championater.
De 3 danske Champions. Dorte med Bastian, Niels Chr. med Berta og Annette med Zafira.
Vibbe, Dorte, Svendsen og Merete
Nana og Berta med pokaler og rosetter fra udstillingen i Ødsted, den 7. og 8.10.2017.
Spurlautprüfung i Gruppe Probsteierhagen.
1.10.17 gik turen igen til prøve i vores tyske klub i Probsteierhagen. Kørte hjemmefra kl. 6.00 og var fremme ca. 8.45. Der var morgenmad, inden vi kørte til Hedwigenkoog, hvor prøven skulle afholdes. Der var ca. 15 hjælpere til 5 hunde. 3 hunde til prøve, og 2 til oplæring. Nogle hjælpere gik med over marken på en lang række, andre holdt vagt ved vejen, så hundene ikke løb over. Gik først på høstede marker, derefter gik vi i en kløvermark. Markerne i marsken er helt flade, så vi kunne se hundene, selvom de løb meget langt ud. Berta fik anvist, hvor haren havde siddet og trykket sig, fik derefter fært og halsede så på sporet. Dommerne sagde ja tak, og Svendsen måtte afsted, for at får Berta i snor. Da alle hunde var færdige, kørte vi tilbage for at spise middag. Der blev uddelt diplomer og medaljer til hundeførerne. Berta fik max point,100, og blev "Tagessieger". Så gik turen atter nordpå. Dejlig tur med dejlige venner var slut for denne gang.
Tur til Stolpe i Tyskland.
Den 2.9.17 var vi i Stolpe i Tyskland, sammen med Vibbe og Dorte og deres hunde Bastian og Skipper. Vi havde Berta med. Vi skulle til Schussfestichkeitsprüfung. Dvs. hvor der bliver skudt for hunden, for at se om den bliver bange. De klarede alle 3 prøven. Det er en af de prøver, der skal beståes, før hundene kan gå op til tysk gravprøve.
Efter prøven blev vi for at se, hvordan andre gravhunde skulle bestå diverse prøver. Bl.a. bhp, det er Besgleithundeprüfung, hvor hunden skal gå pænt, både med og uden snor, mellem diverse forhindringer.
Vi blev der til godt middag. Derefter kørte vi til en dejlig gård nord for Glückstadt. Der mødtes vi med Margit, som skulle vise os, hvordan man udfører Spurlaut. Ved Spurlaut går man på række med hver sin hund, eller uden. Når der så rejses en hare, løses hunden fra snoren og skal løbe efter haren, samtidig med den halser. Berta var god. Da hun fik fært, løb hun efter haren og halsede. Den trykkede sig, men hun rejste den igen og forsatte med at halse.
Da vi var færdige, blev vi budt på kaffe, og derefter gik turen hjem til Vejle. En lang dag med mange indtryk var slut.
Merete og Niels Chr. Svendsen, Toftevangen 9, 7120 Vejle. Tlf. +4526988833, +4550996390. Email: mncsvendsen@stofanet.dk